København!

Jeg har været i København, for at besøge Maiken torsdag til søndag. Det har været en rigtig dejlig weekend! Jeg elsker at være på besøg i København, men trods det sker dette overhovedet ikke ofte nok.

Fredag gik vi tur i området, først var vi omkring Assistens Kirkegård hvor vi besøgte op til flere kendte mennesker.. Vi følte os meget kulturelle, da vi gik rundt på må og få på kirkegården og mødte kendte mennesker. Dog fik vi på et tidspunkt et kort, og turen blev en smule mere målrettet.


Hvor mange kendte har man lov til at møde på en dag?

Ellers har vi været på strøget, set Bodies, været til Jul i Tivoli, besøgt den del af uni hvor Maiken læser og sikkert noget som jeg i skrivende stund ikke husker.
I går, søndag, fik jeg også en gave, Maiken har fået lavet en snekugle med et billede af os i midten fra vores ferie i sommers til Rhodos. Jeg ELSKER snekugler, og jeg elsker min nye snekugle! Jeg ved allerede hvor den skal bo, den skal bo på mit skrivebord på min læseplads. Så kan jeg altid ryste lidt med den, og nyde synet af denne herlige gave. 

Jeg glæder mig i denne tid, der er så mange ting at glæde sig over!

One Response to “København!”

  1. Szabo Says:

    Hej Helle. Er bloggen vinterdeprimeret… syns der er alt for længe siden du har skrevet…

Leave a Reply