Archive for November, 2008

Rødbeder..

Sunday, November 23rd, 2008

Jeg var i Fakta i dag, og så en pose med to kilo rødbeder. Jeg tænkte, man skal da være et skarn, hvis man ikke skal prøve at lave noget med rødbeder. Jeg har faktisk aldrig lagt mærke til, at rødbederne ligger der midt mellem agurker og kartofler..
Som sagt så gjort, jeg købte en pose rødbeder.

Men hvad bruger man to kilo rødbeder til?
Jeg har syltet ca et kilo til rødbeder, sådan som jeg kender dem. De er klar om ca to uger. Udover det fik jeg en rødbede til aftensmad, i ovnen med gulerødder og kartofler. Pænt skåret ud, med lidt krydderi og sådan. Det blev meget godt.
Nu er der så lige under et kilo tilbage..

At være på vinstuen.

Sunday, November 9th, 2008

I går blev jeg nærmest tvunget i byen af Søren Sømand. Det var også super skægt, der var øl og jeg var sent hjemme. 

Men det jeg egentlig vil fortælle er, på Vinstuen var døren til pigetoilettet sparket ind/faldet af/taget af. Det er ret uoptimalt når herretoilettet kun har pis-rende, og man drikker øl! Det endte dog med døren kom på igen, og selv piger kunne gå på toilet på Vinstuen.

Pakker overalt?

Saturday, November 8th, 2008

JA!

Dem der kender mig, eller har læst med her før ved at, jeg laver en pakkekalender til min bror. Årets pakkekalender er næsten færdig, gaverne er købt, rækkefølgen er bestemt, langt de fleste er pakket ind. Ja den er faktisk klar! Listen med gaverne ligger nu ved siden af mig, ja jeg er klar!

Derudover vil jeg lige sige at jeg havde besøg af Handy-far i går. Han satte min knivmagnet op i køkkenet, så nu kan mine knive hænge op. Før lå de meget klemt sammen i et alt for lille rum i en skuffe. Det er blevet godt synes jeg.

Dermed kan der nu sættes streng henover to ting på min liste: årets pakkekalendre, knivmagnet op..

Glemt? Nej..

Sunday, November 2nd, 2008

Jeg har ikke blogget ret meget på det sidste. Jeg har haft travlt, og en del tanker i mit hoved. Dette skyldes langt hen af vejen at der i denne weekend har været “Rundt om HC”, hvilket jeg har deltaget i med Brian. Det er med blandet følelser jeg kommer hjem.

Jeg er altid glad for at komme, glad for at se dem man kender, glad for at se folk fungere selv med bevægelser men også en smule ked af, når det er gået stærkt siden sidst jeg har set folk. Desuden kan det kalde nogle følelser frem om min situation, og ikke mindst Brians situation.
Efter sådan en weekend er man bare mættet af indtryk og snak, nu skal jeg lige bruge et par dage på at lade op så er jeg klar igen. Dagens aftensmad består af pandekager, senere venter et varmt bad og Sommer under dynen sammen med Mads.