Helle Nørremark

Man får ondt i maven af tankens kraft..
I fredags da jeg skulle have tø i intro til matematisk analyse, ikke just mit ynglingsfag, skrev vores instruktor alle opgaverne op på tavlen og skrev vores navne hver ved en opgave. Det gør flere instruktore så det er ikke så underligt, men jeg hader altså at komme op i en opgave man ikke er helt stiv i! Jeg kan sidde og få helt ondt i maven mens jeg bliver mere og mere nervøs, inden det til sidst bliver min tur. Det er jo inderst inde dumt, for ingen på holdet synes jo man er dum fordi man måske har regnet galt. Men det er tankens kraft.

På samme måde kan andre ting give mig ondt i maven, kun ved hjælp af tankens kraft. Første dag i skole, første dag på arbejde, jul mv. For inderst inde glæder jeg mig, men julen er bare ikke altid lige rar.
Sidste år var min far meget syg, så det var slet ikke rart. Generelt har der været ting som gør julen ikke altid er lige til, ihvertfald i mit hoved.

Men hvorfor giver det nærmest ondt i maven? Jeg tænker det er godt nok længe at have ondt i maven, vi skriver trods alt ikke en gang december endnu!

Så er dette års pakkekalender afleveret til Storebror. Da jeg denne jul ikke har en kæreste, er Brian den eneste der modtager en. Denne gang blev det til 24 gaver med numre, og 7 bonus gaver til regnvejrsdage..

Jeg har opdateret min ønskeseddel for nylig, så nu kan julemanden godt begynde at købe gaver til mig

At være fader er stort, især når man hedder Helle og er 20 år gammel.
Jeg har i dag stået fader til Mette, det nyeste skud på stammen i min vennekreds. Mette er en dejlig lille pige med mørkt hår og forholdsvis meget af det. Dette foregik i Viborg Domkirke, hvilket ikke gjorde oplevelsen endnu mindre!

Sidst jeg var til banedåb var til Julie’s barnedøb, som er Mette’s storesøster. Der var jeg dog ikke fader, men festdeltager.

Hvad er Mette nu til mig når jeg stod fader? Guddatter?