For noget tid siden, en torsdag. Sad Poul og jeg på bænken på kammeret og snakkede, på et tidspunkt kom vi til at snakke om sange i Teensangbogen, jeg husker ikke hvordan. Jeg sagde jeg var meget glad for nummer 38 “Mariehøns”. Det samme var Poul, men ingen af os kunne på det givne tidspunkt hele teksten. Jeg har den tit i mit hovedet, og kom i dag til at tænke på denne torsdag aften på bænken ved vinduet på kammeret.
Derfor vil jeg nu dele sangen, eller ihvertfald teksten med jer..
Mariehøns.
Tekst: Anette Broberg Knudsen, 1987.
Melodi: Jens Nielsen, 1988.
Langsomt kravler marie-hønen
hjælpeløs, sårbar og svag
op ad mit ærme på anorakken
på en for kold oktoberdag.
Uden mål går jeg langs med hegnet,
følger et stort fugletræk.
Pludselig ser jeg mariehønen,
smiler og knipser den så væk.
Selv er jeg som mariehønen
hjælpeløs, sårbar og sløj,
klynger mig fast midt i regnen med et
tag i Vorherres overtøj.
Og han ser mig på frakkeærmet,
knipser mig dog ikke væk,
bøjer sig ned, tar mig op i hånden,
skærmer mod efterårets træk.
Og hans sårmærkte, varme hænder
danner et hulrum af liv.
Senere tar han mig på sin finger,
siger: “Flyv videre og giv!”