Julen 2006 og ski
Thursday, December 28th, 2006Jul er en mærkelig ting i mit liv. Jeg elsker at rende rundt og finde gaver til min kære, jeg elsker at nusse med nisserne, lave pakkekalender, og ikke mindst få gaver selv. Men julen i år har været noget helt særligt på flere måder, godt og skidt. Vi har fået at vide at far har kræft, jeg har været meget i tvivl om hvordan min jul i år skulle fejres m.v.
I år har jeg fået lige netop de gaver jeg gerne ville have, kun to skulle byttes. Den ene var en bordskåne som blot skulle have anden farve, så der ikke var to ens. Og den anden var en dvd, hvor jeg vist selv havde lavet fejl i min ønskeseddel. Men det er altsammen ordnet. Jeg har overstået alle planlagte julefrokoster, og pakket nisserne væk igen. Jeg gider ikke have dem fremme til nytårsaften.
I uge 4 skal jeg på skiferie med svigerfamilien så jeg har fået en masse skiting i julegave. I dag har jeg fundet ud af hvor meget jeg rent faktisk skal være på ski og i skiskole. Vi kører lørdag i uge 3, og begynder skiskole mandag. Jeg skal have 1.5 time hver formiddag med start kl 9. Jeg kan ikke lige nu overskue hvordan jeg skal kunne komme opså tidligt, men det må jeg tage som det kommer.

