Undskyld! Jeg kom ikke til at skrive dagens spørgsmål i går. Men det var Stilhed på havnen, Morten har klaget der burde stå Havnen i stilhed eller noget med havn først og stilhed sidst. Så den ledetråd vil jeg lade komme jer til gode.
Grunden til at jeg ikke kom til at skrive i går var, at jeg var på arbejde fra 12-21, og ville egentlig skrive når jeg kom hjem. Men så ringede Morten da jeg havde fri, at jeg skulle skynde mig hjem fordi han var der. Det var vi ikke lige aftalt, eller jeg havde prøvet at lokke ham, men han havde sagt nej til at komme fordi han skulle noget andet. Men da jeg kom hjem, var der en seddel udenpå døren om at jeg ikke måtte gå ind, men skulle banke på når lyset blev slukket i opgangen. Indenfor havde han lagt en vej af rosenblade fra badeværelse og til sengen i soveværelset, med levende lys under vejs. Jeg vil ikke komme med detaljer, men der var et fyldt badekar med rosenblade, dejlig musik, forkælelse og en gave til mig.
Jeg fik en ring, en margurit af den nye slags. Jeg har halskæde og ørestikker af den gamle udgave. Men Morten sagde at hvis jeg skal have den gamle så skal jeg vente op mod 6 måneder, og den nye er faktisk meget fin. Jeg regner ikke med at bytte den. Men det var alt min undskyldning for ikke at nå at skrive i går…
Dagens spørgsmål er i dag: “Guddommelig sygdom”
Morten er lige taget hjem, så nu skal jeg til at lave noget. Jeg skal på arbejde i dag, jeg skal lukke. Så skal lige have ordnet lejligheden lidt, der roder lidt hist og her. Jeg regner nemlig med at tage til Århus imorgen og kommer så hjem tirsdag eller onsdag igen.