Atter hjemvendt
Monday, January 29th, 2007Så er jeg hjemvendt fra skiferien, uden nogen brækkede lemmer. Jeg har fået en del blå mærker, blandt andet da jeg opdagede at huse ikke flytter sig bare fordi man kører ind i dem..
Den første dag på vej hjem fra pisterne kørte vi (Morten og jeg), ned langs nogle huse, der var lidt stejlt for en første gangs kører, så jeg fik hverken bremset nok, eller drejet nok, så jeg kørte nærmest ind i et hus. På langs med huset kørte mit ene knæ op af hus muren, så der blev et ordentlig mærke..
Sådan midt i ugen kørte Morten og jeg ned af en rød bakke (sværhedsgrad, grøn-blå-rød-sort), jeg kørte på tværs af bakken med store sving som man nu lærer, så er jeg ude i den ene side og skal til at svinge, så kan jeg se ud af den ene øjnkrog at der kommer en meget tæt på. Han har gul jakke på. Han kører så hen over mine ski, inden jeg rigtig når at gøre noget så ligger jeg ned. Morten fortæller at han styrter lidt længere nede af bakken. Morten er foran mig da dette sker, så han kører hen til den gule mand og fortæller han lige har jordet mig. Den forsvarer sig ved at jeg burde køre midt på bakken, for må burde have lov til at køre lige ned ude i siden. Øhh nej! Faktisk må man ikke køre lige ned (styrtløb), og det er den som kommer bagfra som har ansvaret for der ikke sker sammenstød. Vi så ham flere gange samme eftermiddag, køre vildt styrtløb. Han må åbenbart ikke kunne køre på ski, siden han ikke kunne styre uden om mig. Jeg kørte ikke stærkt, og holdte en lige bane.
Så gule mand, jeg håber du brækkede begge ben på din ferie, sådan som du kører!
Men ellers var det en god skiferie, jeg lærte at stå på ski. Men jeg er ikke super til parallelski endnu, slår over i plov når jeg skal bremse eller presset. På skiskole fik vi et diplom, og vi kunne købe et gruppebillede. Billedet ligger hos Morten så det må i vente med at se, men beviset på jeg har overstået skiskolen ses nedenfor.
![]()
Men jeg har ikke slået mig, og ikke forvoldt andre skader så det må være en vellykket ferie. Egentlig er jeg lidt overrasket over lidt jeg frøs til trods for hvor koldt det var, og hvor meget det blæste på toppen..
Mon ikke jeg kunne finde på at tage på skiferie igen en anden gang?
